Skolebørnsprojekt
På dette link kommer du til en side, hvor du kan se en kort videopræsentation af Bethaniakirkens skolebørn i Rumænien. Skru op for højtaleren på di PC, billeder er underlagt af dejlig kristen rumænsk folkemusik.
(klik her) |
Menigheden i Tylstrup blev i august 2004 orienteret om, at en mand vi ikke dengang kendte, havde testamenteret 500.000 kr. til menighedens arbejde i Rumænien.
Vi har i menigheden bestemt, at hovedparten af pengene skal hjælpe rumænske skolebørn til at få en god uddannalse.
Vi har p.t. 10 ”skolebørn” som vi hjælper med tøj, sko og skolematerialer.
Det er vort mål, at hjælpe børnene i en længere årrække.
Når vi hjælper børnene med disse ting, hjælper vi hele familien.
Nederst på denne side kan du mere om projektet. |
Når du hjælper et skolebarn, hjælper du hele familien
|
|
Alina fra Albele Alina 16 år. Da vi besøgte hende første gang, var hendes ankel hævet og meget rød af betændelse. På sygehuset i Onesti hævdede man at benet skulle ambuteres lige under knæet. Med penge fra genbrugsbutikken kom Alina på et godt sygehus og er nu næsten rask. Hun går i dag i 1.G i Onesti |
|
Adelina fra Dofteane Adelina er storesøster til Simona, som ses på billedet her under. For to år siden stod denne familie uden noget sted at bo, da de ikke havde råd til købe den lejlighed de indtil nu havde boet i. Menigheden, her i Tylstrup, lavede en indsamling og de 11.000 kr. der skulle til blev hurtigt rejst og i dag bor de trygt og godt.
Uddrag af brev fra Adelina og Simonas familie Det er meget følelsesladet at skrive dette brev. Vi havde ikke troet at Gud kunne elske os så højt. Vi fortæller dette, fordi nogen, der ikke kende os, tænker på vores behov, og har valgt at hjælpe os.
|
|
forsat For kort tid siden fik vi en advarsel fra kommunen, vi fik 5 dage til at købe lejligheden, eller ville vi blive smidt på gaden. I vores desperation kontaktede vi Elena for, at fortælle hende om vores situation. Vi fortalte hende at lejligheden skulle sælge på tvangsaktion.
Vi fik at vide at Gud er en stor Gud, og at Han ikke ville lade det ske; nogen i Danmark havde allerede betalt for lejligheden. Vi blev så overraskede, at vi ikke vidste, hvad vi skulle sige. På grund af vores svære situation, hvad vi oparbejdet en gæld, som også skulle betales tilbage. I dag har Elena været her for, at hjælpe os i forbindelse med købet af lejligheden. Vi er så taknemlige, for den store glæde I har givet os, at vi kunne beholde lejligheden – endelig er det vores egen lejlighed.
|
|
Dianna Dianna er også fra Dofteane, en by der ligger vest for Onesti på vej ud mod Comanesti. Diannas mor har i en lang periode været psykisk syg, men som ved et mirakkel blev hun rask igen da hun for to år siden fødte en datter. Dianna har en fin familie en meget rar og omsorgsfuld far. |
|
Florentina Florentina bor i Albele, hun kommer fra meget trange forhold. Familien der består af 4 børn, et forældrepar og bedstemor pg bedstefar, bor i et meget lille hus. Ingen af forældrene har arbejde, dog har faderen i perioder noget arbejde i marken. |
Når du hjælper et skolebarn, hjælper du hele familien
|
|
Florin Florin og hans familie bor i Moinesti, han er en frisk og aktiv dreng, hans skolekundskaber er ikke hans stærkeste side, men han er utrolig god til alt praktisk arbejde. Florin er søster til Marta (billedet herunder) kommer fra en meget fattig familie, deres hus er faldefærdigt og dårligt både hvad angår fugt og kulde. Deres mor (Silvica) kæmper for familien, men ofte er det en ulige kamp. Deres far er for det meste i Italien, men han får ikke rigtigt noget ud af det, han har oftr et overforbrug af alkohol. |
|
Marta Marta er en frisk lille pige, men livet har ikke været så godt for hende, når hun leger med andre piger, kan hun grine og fjante, men hun har også været mange svære ting igennem. Hun ser ikke så godt med et af sine øjne, og skal gå med briller, det er hun blevet drillet med i skolen. Hun græder når vi taler om det. Marta er meget spinkel, men en køn lille pige, hun er meget charmerende.
I familien er der lige kommet en lillesøster, hun blev født 3 mrr. for tidligt, hun er delvis blind, men ser ellers ud til at klare sig godt.
|
|
Daniel (10 år) Daniel bor i byen Hangani lige i udkanten af Moinesti, han har 9 søskende hvoraf flere allerede er rejst hjemme fra. Han er en frisk og dygtig dreng, hans familie er en god og velorganiseret familie, der på trods af, at de ikke har meget, ud over det de selv skal bruge, har en mosters datter til at bo hos dem, da mosteren er skilt og nu arbejder og bor i Italien |
|
Ramona (13 år)
Ramona er storesøster Daniel (ovenfor) hun er en glad, frisk og dygtig pige, der også hjælper til i familien, når der skal gives et nap med.
Ramonas familie kommer i pinsekirken i Moinesti og da familien er meget musikalsk, synger og spilled næsten alle sammen med i kirkens kor. Ramona har fire brødre der spiller harmonika. |
|
Alin Alin er kommer fra en meget fattig familie, der boer i en by der hedder Ballaneasa, for at komme ud hvor han bor skal man ned og køre i floden, for der er ikke vej hele alle steder. Alins familie er blevet kristne inden for de sidste år, det har forandret så meget i hjemmet, så selv om de lever under ekstremt fattige vilkår, er der nu orden og mere styr på familien. Alin er kommet i skoleprojektet okt. 2007 |
Når du hjælper et skolebarn, hjælper du hele familien
|
|
|