|
|  |
Orienterings- og bedebrev d. 18. februar 2010 fra Rumænien.
Kære alle
Her i begyndelsen af det nye år ønsker vi jer Guds velsignelse. Tak for jeres konstante forbøn og støtte.
Vi har en meget kold vinter, i januar havde vi ned til -35 grader.
Håb til en kvinde der har mistet alt
En kvinde fra Onesti, der bor i samme blok som Cornels mor, mistede for en måned siden alt, da der gik ild i hendes lejlighed. Det hjem, hun havde brugt det meste af sit liv på at bygge op, forsvandt på et øjeblik. Uden en forsikring til at dække tabet, var hendes situation så desperat, at hun ikke kunne huske sit eget navn. Her fik vi muligheden for at hjælpe og vise Guds kærlighed.
Vi takker Gud for den stor respons vi har fået fra Danmark, fra mange dejlige mennesker som har reageret på så kort tid for at hjælpe Adriana. Hendes øjne strålede af glæde, da hun så flere der kom for at hjælpe med at renovere lejligheden, blandt andet Cornels brødre. Nogen havde lovet at hjælpe før, men uden at det var blevet til noget.
Vi er overbevidste om at denne hjælp er et stort vidnesbyrd for hende, og vi håber hun oplever Guds kærlighed igennem den.
Familien
Vi har det godt alle fire, selvom børnene har haft et par dage hver med feber efter at de begyndte i børnehave igen efter en dejlig lang juleferie. De trives og er glade for at være hjemme igen.
For knap to uger siden var vi på familie besøg i Albele, hvor vi til børnenes store glæde fik en tur i kanen, med bjælder på hestens seletøj. Det var rigtig hyggeligt, særligt for Jonathan, der fik lov til at være kusk noget af turen.
Bede emner:
Bed for Adriana, at hun må få det godt igen.
Bed for Alina, en ung kvinde fra Onesti, som er på sygehuset i Cluj. Hun er alvorligt syg med mange komplikationer.
Bed for os og vores børne at Gud fortsat må holde sin hånd over os.
Bed for visdom og Guds vejledning i 2010.
Må Guds fred være med jer alle.
Dorthe og Cornel
|
|
|
Missionsforbundets Internationale Mission.
Orienterings- og bedebrev d. 1. oktober 2009 fra Ghana.
Bedebrev fra fathers Home - børnehjemmet i Takoradi Ghana.
Kære venner!
Det har været en helt særlig sommer for Rune Andersen fra Nordjylland, der har været første danske volontør på Fathers Home i de seneste tre måneder. Han har oplevet meget og været til glæde for børnene i det daglige samt shinet børnehjemmet op med sine småreperationer af legestativ, møbler, køkken og meget mere. Du kan læse hans spændende brev på
For et år siden kom en lille afkræftet og syg pige til Fathers Home. Hun hedder Mercy Nketsiah. Via bedebrevet har du måske hørt om hende og bedt for hendes helbred. Hun har det fint nu, er blevet rask og er startet i skole her efter sommerferien.
Francis og Chantal er i Schweiz i øjeblikket. Francis har skrevet en mail med hilsner og aktuelle bedeemner til dette bedebrev
Vi takke Gud for:
- At staben og børnene er ved godt helbred
- At han har hjulpet os igennem et anstrengende år
- At han har givet visdom og styrke til såvel de daglige medarbejdere, som kaldes forældre, og til Fathers Homes ledelse.
Vi beder om:
- at alle vore støtter rundt omkring får styrke
- at de af vore støtter som har mistet deres job, må finde et nyt
- at Gud vil omslutte børnene i det nye skoleår, både dem, som lige er startet i skole og for dem som er blevet forfremmet til næste klassetrin eller højere uddannelsesniveau.
- at den lokale støtte i Ghana må vokse såvel som den internationale støtte
- at Gud må velsigne og bevare en Fathers Home-ven, som springer i faldskærm for at rejse støtte til fathers Home i England.
Disse er vore bedeemner.
I Kristus.
Francis
Vedhæftet et billede af Francis og lille Mercy fra januar 2009.
--
Kærlig Hilsen
Hanne Jensen |
Nyheds- og bedebrev fra Dorthe og Cornel i Rumænien
|
| |
|
Missionsforbundets Internationale Mission.
Orienterings- og bedebrev d. 26. august 2009 fra Rumænien.
Kære Venner
Så er vi atter hjemme i det rumænske, det er skønt at være tilbage i vores eget, efter en dejlig ferie i Danmark med tid til både at slappe af og besøge venner og familie. Vi nød også den ene dag vi var med på konferencen i Kolding.
Nu er vi klar til igen at tage fat og tænker med glæde og forventning på de udfordringer efteråret og den kommende vinter vil give os.
Sang og stærke vidnesbyrd med gruppe fra Timisoara
Torsdag den 23. juli, kunne kirken i Onesti glæder sig over 3 dejlige kendte kristne sangere fra Timisoara. Den ene af dem havde et meget stærkt vidnesbyrd. Han har været kendt i mange år. Med sine sange, der udlukkende handler om Jesus og evangliet, tager han rundt over alt i landet for at synge biblens budsskab ud til den hårdt trængende befolkning. Mange er gennem årenes løb blevet velsignet ved at lytte til sådan en brændende kristen.
|
|
Skolebørn
Det første vi skal tage fat på er indkøb og samtaler med alle vores dejlige skoleprojektbørn. Sommerferien slutter snart, og så skal de jo være parate til at tage fat på det nye skoleår. Vi kan hjælpe dem med at bringe skoletasken og tøjet i orden, men friskt gåpåmod må de selv bidrage med.
Besøg fra Dannmark
Præcis når skolen starter, nemlig 15. September, er vi så heldige at få besøg af Britta og Arne Hansen fra Tylstrup, grundlæggerne af skoleprojektet. Så kan de få lov at være med og selv se de forskellige skolebørn komme godt fra start. Naturligvis skal vi også besøge forskellige menigheder sammen, hvor Arne vil dele Guds ord. Det er altid en velsignelse, når danske venner deltager i vores møder, ikke kun for os selv, men også for alle vores åbne og ivrige rumænske venner.
Familien
Vi har det godt alle fire og er friske og raske. Dørnene nyder at sommerferien er lidt længere i Rumænien . De er glade for at være hjemme igen, og deres rumænske sprog har absolut ikke taget skade af, at de i den tid vi har været i Danmark ikke rigtigt har brugt det.
Bede emner:
Tak for en dejlig tid i Danmark med venner og familie
Bed for alle vores skolebørn, at de må komme godt i gang igen.
Bed for Britta og Arnes besøg hos os, at de må få to dejlige og velsignede uger.
Bed for Guds beskyttelse over os og vores to skønne børn.
De kærligste hilsner i Jesus Krist og med ønske om Guds Fred
Dorthe og Cornel |
Missionsforbundets Internationale Mission.
Orienterings- og bedebrev d. 29. januar 2009 fra Bangkok.
Kære venner
Vi er taknemmelige til Herren, for den nåde Han gennem jer viser overfor vores tjeneste i Bangkok.
Vi priser Gud for Hans velsignelse over os ved vore julefester, hvor vi holdt fem.
Det gik meget, meget godt hvor vi følte Helligåndens ledelse.
Vi ønsker Guds velsignelse over fire unge mennesker som blev døbt d. 9. januar 2009.
1. Tick (Benjamat, vores thaidanser)
2. Moo (Pongtep, en ung mand)
3. Oop (Vores volontør i thaidans)
4. Nong Keaw (Pige i Longpoon)
Bed om, at de under Guds ledelse må vokse hver dag.
Vidnesbyrd fra Tick.
Hun råbte af glæde, da hun gik op af vandet: Tak Gud, at jeg kom til at kende TFMF og de kære venner her. Tak, at jeg fik en chance for at arbejde sammen med vennerne her, at de gjorde det sådan, at jeg kunne blive frelst og få et nyt liv. Tak til mor Ruth og far Inchai, som inviterede mig til at tro på Jesus Kristus.
Bed for mine forældre, bror og søster, at de må komme til at kende Gud ligesom mig.
Bed for de af de unge, som har store vanskeligheder med at finde ud af livet og deres parforhold.
Denne uge vil vi, hele staben, bede og faste for de store problemmer, som vi har lige nu.
Bed for evangeliseringen vi gør blandt børn, unge og forældre. Må de være som den gode jord og vokse smukt i frelsen.
Hjerteligt tak for jeres kærlighed og omsorg.
Vi er alle fulde af kærlighed og taknemmelighed til Herrren på grund af jer.
I Kristi kærlighed.
Inchai og os alle
TFMF, Thai Faith and Music Foundation
|
|
Burma 24. december 2008.
Vi vandrede ind i flygtningenes skjulested, efter at vi havde tilbragt fire dage med at observere Burmesiske militærlejre.
Alle folk i dette skjulested var fordrevet tidligere i år af en af de nye militærlejre, som vi netop havde fotograferet.
Folkene her havde været på flugt, siden den burmesiske hær startede deres angreb i dette område i den vestlige del af Karenstaten i 1972. Siden da har de været på flugt for angreb mange gange. En 62-år gammel mand fortalte os, at han følte det som om, at han var flygtet 500 gange i sit liv.
Der var 17 familier i skjul her i en lille kløft i en bambustykning. Deres hjem er små hytter lavet af bambus og græs, nogle er dækket af presenninger, som vore team har givet dem tidligere. Der er to små kilder, hvorfra stykker af bambus danner en kanal for en lille strøm. Her kan familierne hente vand og bade.
Medens vi vandrede ind på stedet, var en plasticpresenning bredt ud på jorden, som børnene sad på. En fra teamet ledte dem i sange og lege. Mødre og fædre stod bag ved, bærende på babyerne. De smilede og lo med deres små hytter lige bag dem.
Da vi kom nærmere, begyndte teamet at uddele gaver til børnene, og hele teamet sang en velsignelsessang.
Det var en meget bevægende melodi med kraftfulde ord, om Gud som er med os alle dage.
Jeg følte mig meget bedrøvet, at folk måtte leve på denne måde, men samtidig oplevede jeg en endnu kraftigere følelse af kærlighed, håb og glæde, da jeg så det bånd, der er mellem teamet og familierne. Jeg tænkte: "Dette er vidunderligt, og den burmesiske hær ville måske ikke tro på det, hvis de så det". Her er folk som de forfølger, som har mistet så meget, men de er stadig smilende og syngende og har ikke givet op.
Jeg så rundt på den lille klynge af små hytter og på smilende og lykkelige folk. Jeg så til, medens lægerne begyndte at forberede behandlingerne og tænkte: "Dette er vidunderligt". Jeg følte mig tilfreds. Ikke tilfreds med situationen og folkene i skjul, men tilfreds med, at alle os på dette sted var lykkelige sammen, og at denne dag ville vi alle spise og sove godt.
Senere samme aften kom karenere fra forskellige flygtningelandsbyer for at synge julesange i skjulestedet. De gik til hver families hytte og sang.
Jeg vil gerne takke alle jer som beder, elsker og hjælper disse mennesker og alle jer som hjælper os her.
Gud velsigne jer og glædelig jul.
En hjælpeteamleder
Vestlige del af Karenstaten i Burma
|
|
|