Historie
Sidste del af 1800-tallet er en af de mest interessante epoker i Danmarks moderne historie.
Danmark fik i 1849 en ny grundlov. Den garanterer alle borgere frihed i trosspørgsmål. Det var nu - for første gang - tilladt at danne menigheder uden for folkekirkens regi og kontrol. Mange frie kredse stod parat til at benytte sig af denne nyvundne ret.
Inspirationen udefra var vigtig for den del af vækkelsesfolket, der søgte frihed uden for folkekirken.
Mange immigranter vendte tilbage til det gamle land, som fortalere for det nye kristen- og kirkeliv, de havde oplevet i Amerika.
Verden var allerede da begyndt at skrumpe.
Folkevækkelserne
Kendetegnende for tiden var en række lokalt betonede folkelige og religiøse vækkelser. Fælles for disse vækkelser var protesten og modstanden mod den rationalistiske forkyndelse i folkekirken, der efter manges mening ikke havde meget med kristendom at gøre. Vækkelsesfolket prioriterede bibelstudium og bøn og følte sig efterhånden langt fra den officielle kirke. Nogle sluttede sig sammen i foreninger eller valgmenigheder og forblev i folkekirken med det formål at reformere den. De mest radikale delte Søren Kierkegaards bidende kirkekritik og mistede tilliden til systemet. De ville ikke vente længere.
Det Danske Missionsforbund
Det var i denne historiske sammenhæng Det Danske Missionsforbund blev stiftet i 1888.
En væsentlig inspirator var svensk-amerikaneren Frederik Franson, der havde stiftet bekendtskab med store vækkelser i USA. Også den norske adelsfrøken Cathrine Juell blev en vigtig faktor i dannelsen af frie menigheder.
Fiskeren Jens Jensen-Maar fra Thisted hørte Cathrine Juell og begyndte snart selv at prædike i de frie menigheder, der skød op mange steder. Jensen-Maar var på mange måder en samlende faktor og en fælles talsmand for de unge menigheder, hvoraf en del fra 1888 sluttede sig sammen i et fælles forbund kaldet »Det Danske Missionsforbund«.
|